Jeg spiller: Myreturen

      1 kommentar til Jeg spiller: Myreturen

Ingen i familien måtte gå ud i dag, da vi ventede svar på Baronessens Covid-19 test – den viste sig at være, som så meget andet disse dage, negativ – så børnene ville naturligvis spille brætspil. Det passede med en pause i hjemmearbejdet, så selvfølgelig tog vi et hurtigt spil. Børnene fik lov at vælge

Valget faldt på Myretuen – en klassiker og Årets Familiespil 1990.

Der opstod den sædvanlige lille kamp om, hvilken farve man skulle være, men det faldt hurtigt på plads, og vi satte os ned for at spille – Den 4-årige spillede sammen med Baronessen. Der blev slået terninger, og de magnetiske myrer rykkede rundt på pladen.

 

Den 8-årige fik en brik på plads, og det samme gjorde Baronessen og Den 4-årige. Jeg selv fik ikke rigtigt fanget noget, men en masse fejlslagne angreb fra mine modspillere gav mig en stor bunke myrer, som jeg kunne rykke hjem i mål, og pludselig manglede jeg kun to brikker for at vinde.

Her vendte heldet så også for mig. Jeg mistede den ene myre efter den anden, og til sidst var jeg helt blanket af og ude af spillet. Den 4-årige havde skiftet hold, og børnene var nu sammen mod deres mor, og begge hold manglede kun en enkelt brik. Kort efter forlod Den 4-årige spillet helt.

Der blev rykket lidt frem og tilbage, og til sidst lykkedes det Den 8-årige at få den sidste manglende brik, og hun kunne fortjent kalde sig vinder.

1 thought on “Jeg spiller: Myreturen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *