Anmeldelse: Harry Potter: Hogwarts Battle

Hvad er det?

Harry Potter: Hogwarts Battle er et såkaldt deck-builder, hvor spillerne samarbejder om at blive stærkere og besejre Voldemort og hans onde troldmænd.

Spillet kan officielt spilles af 2-4 personer, men man kan sagtens også spille det alene, hvis man styrer to eller flere helte.

Hvordan spilles spillet?

I Harry Potter: Hogwarts Battle har man mulighed for at spille som de fire hovedpersoner fra filmene: Harry Potter, Hermione Granger, Ron Weasley og Neville Longbottom. De har hver deres egne start-kort og særlige evne.

Målet er at besejre de onde kræfter, inden de får overtaget for mange ikoniske områder som Diagonalstræde eller Den Forbudte Skov.

Spillet har syv pakker med kort, og meningen er, at man spiller et ad gangen, og hver gang man har vundet, tager man kortene fra næste æske og blander med de tidligere kort, så næste spil har flere kort, flere regler og flere mørke kræfter.

I hver af sine ture spiller man fem kort, som har forskellige egenskaber. Man kan få influence, som bruges til at anskaffe sig nye kort, eller attack, som bruges til at nedkæmpe onde troldmænd. Der er bonusser at få, hvis man spiller de rigtige kort sammen.

Efter hver spillers tur rører Voldemorts folk på sig. Der trækkes kort for dem, der viser, om de øger deres tilstedeværelse i verden eller måske bare påfører vores helte skade.

Harry Potter: Hogwarts Battle indeholder:

Kortene er illustreret med billeder fra filmene eller, for magi-kort, et tegnet symbol, der viser bevægelsen, troldmændende laver med deres tryllestave for at kaste den. De er flotte men en smule kedelige.

Brikkerne, der holder styr på ens influence og attack er små papskiver, og forstiller henholdsvis mønter og lyn. Jeg forstår ikke, hvorfor man får mønter af at kaste magi, men det er heller ikke så vigtigt.

Det bedste i spillet er de små markører, der viser Voldemorts indflydelse. De er lavet af metal og prydet med et kranium, og jeg kunne godt ønske mig, at alle brikkerne havde samme kvalitet som dem.

Der medfølger en spilleplade, hvor der er fint aftegnet pladser til alle de forskellige korttyper, så alt har sin plads.

Hvordan er det?

Min viden om – og interesse for – Harry Potter er temmelig begrænset. Jeg ved ikke, hvorfor nogle magi-kort er bedre and andre, og jeg genkender måske halvdelen af personerne på ally-kortene og endnu færre på villain-kortene. Men i sidste ende betyder det ikke noget. Alt i spillet kunne skiftes ud med andre motiver og navne, og der ville stadig være et glimrende brætspil nedenunder.

Jeg er ganske godt underholdt, når vi spiller, selv om jeg ikke forstår, hvorfor vi gør som gør. Det er sjovt at anskaffe sig flere og bedre kort og se, hvordan spillet udvikler sig, uanset hvordan de forskellige komponenter ser ud.

Da det er et spil, hvor samarbejde er i højsædet, er det muligt at tage børn med, hvis man er indstillet på at hjælpe rigtigt meget.

Man kan komme ud for situationer, hvor det er stort set umuligt at få spillet ordentligt i gang, hvis de tilrådighedværende kort koster for meget influence til, at man har råd til dem med sine start-kort. I sådanne situationer må man beslutte, om man blander kortene og prøver igen, eller om man vælger at kæmpe sig igennem alligevel.

Det er et rigtigt godt brætspil, som sikkert kun bliver sjovere, hvis man er inde i Harry Potter-mytologien.

Baronessen siger:

“Harry Potter: Hogwarts Battle er min første oplevelse med deck-builder spil, og det er helt bestemt en positiv oplevelse. Det er sjovt at bygge sit eget deck, og at man på den måde selv kan form spillets gang.
Jeg kan godt lide, at vi skal samarbejde om at vinde spillet. Dette gør det nemmere at have børnene med, og det gør også, at der bliver mere snak om spillet, og om hvordan spillet vindes.
Første gang vi spillede Harry Potter: Hogwarts Battle havde jeg svært ved at abstrahere fra billederne på kortene. Jeg ville fx. næsten gøre alt for at få Hagrid i mit deck, selvom han måske ikke lige passede ind i den deck-type, som jeg var ved at opbygge. I anden gennemspilning var det nemmere for mig at abstrahere fra de forskellige allies. Derudover kunne det have været lækkert, at der var lavet specielle illustrationer til spillet i stedet for at bruge billeder fra filmene, så man fx. ikke spillede med 1. års Hermione i spil 3. Men det er nok mest en ‘nørde-ting’.”

1 thought on “Anmeldelse: Harry Potter: Hogwarts Battle

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *