Kort Arkiv - Spilbaronen.dk

Anmeldelse: Star Wars: Rebellion

Spilbaronen — Tue, 04 May 2021 07:17:00 +0000

Glædelig Star Wars dag - May the 4th be with you

Hvad er Star Wars: Rebellion?

Star Wars: Rebillion foregår midt i den intergalaktiske borgerkrig mellem Det Galaktiske Imperium med Kejser Palpatine i spidsen og den lille men modige oprørsgruppe, der kæmper for frihed i galaksen.

To spillere tager hver deres side i konflikten.

Hvordan spilles Star Wars: Rebellion?

De to faktioner har hver deres mål og måde at spille på. Som oprøret skal man holde sig skjult, mens man saboterer Imperiet og forsøger at vende folkestemningen i galaksen. Imperiets mål er at finde og udrydde oprørsbasen ved hjælp af deres militære overmagt.

Hver side har en række helte og ledere, som styrer slagets gang. Alle troppemanøvrer, opgaver og slag styres af en leder, som har sine egne særlige egenskaber.

Kampe udspilles både i rummet og på jorden og er terningestyret. Det tilføjer spillet et element af held, men en Dødsstjerne eller to kan nu nok hive en sejr hjem alligevel.

Star Wars: Rebellion indeholder:

Star Wars: Rebellion er proppet med små figurer. Der er alt fra Stormtroopers til X-Wings. AT-STs til Dødsstjerner. De er solidt udført og ser godt ud på spillepladen.

Oprørets og Imperiets helte vises ved kraftige papskiver på en plastikfod, da der skal kunne læses en del information på dem. Motiverne er flotte, og heltenes styrker og egenskaber giver god tematisk mening.

For at få plads til alle de dejlige figurer fylder spillepladen det meste af et spisebord. Det består af to dele, som skal lægges op ad hinanden, men som desværre ikke sidder sammen, så det kan risikere at rykke sig lidt under spillet.

Hvordan er Star Wars: Rebellion?

Jeg er pjattet med Star Wars: Rebellion. Her kan man virkelig tale om et tema, der giver mening. Som oprøret mærker man virkelig presset fra en langt stærkere modstander, og som Imperiet kan man i den grad blive frustreret over, hvor meget ballade en lille flok håbefulde idealister kan skabe. Og hvor fanden er den hemmelige base nu flyttet hen?!

Oprøret er i min mening en smule sjovere at spille, man der er ikke mange ting der føles bedre end, når man spiller som Imperiet, at tilfangetage Luke Skywalker og vende ham til Den Mørke Side.

Hvis man kan lide store, asymmetriske spil (og Star Wars), er det værd at give Star Wars: Rebellion en chance. Man skal dog være indstillet på at afsætte hele sin aften til det, da et spil gerne tager tre til fire timer.

"This station is now the ultimate power in the universe! I suggest we use it."

Admiral Motti

Indlægget Anmeldelse: Star Wars: Rebellion blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Anmeldelse: Monster! Monster!

Spilbaronen — Mon, 25 May 2020 07:07:50 +0000

Hvad er det?

Monster! Monster! er et spil, jeg fandt på Kickstarter.com. Jeg valgte at bakke op om det, fordi det er dansk, og det virkede både interessant og simpelt nok til, at børn kan spille det.

Spillet er baseret på børnebogen ‘Når en Drage Drager ud’ af Mads Brynnum og udviklet af forfatteren selv.

I Monster! Monster! skal to spillere bruge deres farlige monstre til at fange mennesker. Spillet spilles over tre runder, og vinderen er den, der først får indfanget tre ens eller fire forskellige mennesker

Hvordan spilles spillet?

Monster! Monster spilles over tre runder, der skal forestille tre nætter, hvor farlige, farlige monstre kommer frem for at fange mennesker.

I hver runde er der fire mennesker fremme, og hver spiller har fem monster-kort på hånden, som de skiftevis lægger skjult ved et af menneskerne. Hver monster har en styrke trykt på kortet, og spilleren med den sammenlagt største styrke vinder mennesket, deres monstre er lagt ved.

Alle monstre har en særlig evne, der aktiveres enten når de spilles, eller når de afsløres. På bagsiden af et monster-kort kan man se, hvilken type det er, så man kan forsøge at tilpasse sin taktik til, hvilke monstre man tror, modspilleren har lagt ud.

Den første spiller, der får indfanget tre ens eller fire forskellige mennesker, vinder.

Monster! Monster! indeholder:

Kortene i Monster! Monster! er lavet i en god kvalitet og flot illustreret. Hver spiller har 18 forskellige uhyrer, hvoraf 15 bruges i et spil. Der er fire forskellige menneske-kort med mulighed for at tilføje en hofnar, som fungerer som en slags Joker, når der skal samles sæt.

Desuden indeholder Monster! Monster! også tre bonuskort, der kan bruges til at udligne spillernes niveauer. De kan hver bruges én gang i et spil, og på den måde kan børn få lidt ekstra hjælp i form af en styrkebonus, monster-afsløring eller monster-flytning.

En ting, der gør mig glad, er, at der udover kendte monstre fra populærkulturen som dragen, orken og zombien også findes Åmanden og Lindormen sammen med andre væsner fra den danske folketro. Der er et væld af interessante vætter i mytologien, og det er dejligt at se nogle af dem blive brugt på denne måde.

Hvordan er det?

Monster! Monster! er godt at finde frem, hvis man vil hygge sig med et hurtigt spil. Det fylder ikke meget på bordet, og det tager ikke lang tid at færdiggøre et spil.

Monster! Monster! er nemt at lære og svært at mestre, og de mange kombinationer af monstre gør, at spillet ikke bliver ensformigt, selv om man spiller mange gange.

At kortenes bagsider afslører hvilken monstertype, der er spillet, giver mulighed for at foretage mere kvalificerede gæt på modstanderens strategi, og dermed fjernes noget af held-faktoren fra spillet.

Det er et fremragende spil med mange timers underholdning, som jeg klart vil anbefale til børn og deres forældre.

Baronessen siger:
“Et sjovt og hyggeligt spil, som også nemt kan spilles i hverdagen, da det ikke tager lang tid at spille eller sætte op, hvilket er et stort plus i den travle hverdag. Spillet er sjovt både for børn og voksne, og vores 8-årige kan nemt holde fokus under spillet, fordi rundterne er korte og simple. Når vi bare spiller os voksne, går der mere taktik i spillet, end når der spilles med Den 8-årige, og vi tænker mere over vores modstanders og vores egne træk. Den 4-årige har stadig svært ved at være med, men så hjælper hun en af os andre og er med på den måde.
Vi har nu spillet spillet nogle gange, og det er bestemt ikke blevet mindre sjovt af den grund. Nogle aftener, hvor vi lige skal have til et hurtigt spil, er det blevet til flere spil, da det er svært at stoppe igen, og vi da godt liiige kan tage et til inden senge tid. “

Den 8-årige siger:
“Det var sjovt, fordi far tabte hele tiden. Man skal have 4 forskelige eller 3 ens mennesker. Monstrene så sjove ud på kortenene. Kampen var det sjoveste. Jeg synes, det er rigtig, rigtig sjovt.”

Indlægget Anmeldelse: Monster! Monster! blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Anmeldelse: Harry Potter: Hogwarts Battle

Spilbaronen — Sun, 26 Apr 2020 13:35:49 +0000

Harry Potter og mig For det første vil jeg fortælle, at jeg ikke ved meget om Harry Potter. Baronessen har hjulpet mig med begreber og navne. Hvis noget er brugt forkert, er det helt på mine skuldre. Det rigtige kan I takke hende for.

Hvad er det?

Harry Potter: Hogwarts Battle er et såkaldt deck-builder, hvor spillerne samarbejder om at blive stærkere og besejre Voldemort og hans onde troldmænd.

Spillet kan officielt spilles af 2-4 personer, men man kan sagtens også spille det alene, hvis man styrer to eller flere helte.

Hvordan spilles spillet?

I Harry Potter: Hogwarts Battle har man mulighed for at spille som de fire hovedpersoner fra filmene: Harry Potter, Hermione Granger, Ron Weasley og Neville Longbottom. De har hver deres egne start-kort og særlige evne.

Målet er at besejre de onde kræfter, inden de får overtaget for mange ikoniske områder som Diagonalstræde eller Den Forbudte Skov.

Spillet har syv pakker med kort, og meningen er, at man spiller et ad gangen, og hver gang man har vundet, tager man kortene fra næste æske og blander med de tidligere kort, så næste spil har flere kort, flere regler og flere mørke kræfter.

I hver af sine ture spiller man fem kort, som har forskellige egenskaber. Man kan få influence, som bruges til at anskaffe sig nye kort, eller attack, som bruges til at nedkæmpe onde troldmænd. Der er bonusser at få, hvis man spiller de rigtige kort sammen.

Efter hver spillers tur rører Voldemorts folk på sig. Der trækkes kort for dem, der viser, om de øger deres tilstedeværelse i verden eller måske bare påfører vores helte skade.

Harry Potter: Hogwarts Battle indeholder:

Kortene er illustreret med billeder fra filmene eller, for magi-kort, et tegnet symbol, der viser bevægelsen, troldmændende laver med deres tryllestave for at kaste den. De er flotte men en smule kedelige.

Brikkerne, der holder styr på ens influence og attack er små papskiver, og forstiller henholdsvis mønter og lyn. Jeg forstår ikke, hvorfor man får mønter af at kaste magi, men det er heller ikke så vigtigt.

Det bedste i spillet er de små markører, der viser Voldemorts indflydelse. De er lavet af metal og prydet med et kranium, og jeg kunne godt ønske mig, at alle brikkerne havde samme kvalitet som dem.

Der medfølger en spilleplade, hvor der er fint aftegnet pladser til alle de forskellige korttyper, så alt har sin plads.

Hvordan er det?

Min viden om – og interesse for – Harry Potter er temmelig begrænset. Jeg ved ikke, hvorfor nogle magi-kort er bedre and andre, og jeg genkender måske halvdelen af personerne på ally-kortene og endnu færre på villain-kortene. Men i sidste ende betyder det ikke noget. Alt i spillet kunne skiftes ud med andre motiver og navne, og der ville stadig være et glimrende brætspil nedenunder.

Jeg er ganske godt underholdt, når vi spiller, selv om jeg ikke forstår, hvorfor vi gør som gør. Det er sjovt at anskaffe sig flere og bedre kort og se, hvordan spillet udvikler sig, uanset hvordan de forskellige komponenter ser ud.

Da det er et spil, hvor samarbejde er i højsædet, er det muligt at tage børn med, hvis man er indstillet på at hjælpe rigtigt meget.

Man kan komme ud for situationer, hvor det er stort set umuligt at få spillet ordentligt i gang, hvis de tilrådighedværende kort koster for meget influence til, at man har råd til dem med sine start-kort. I sådanne situationer må man beslutte, om man blander kortene og prøver igen, eller om man vælger at kæmpe sig igennem alligevel.

Det er et rigtigt godt brætspil, som sikkert kun bliver sjovere, hvis man er inde i Harry Potter-mytologien.

Baronessen siger:
“Harry Potter: Hogwarts Battle er min første oplevelse med deck-builder spil, og det er helt bestemt en positiv oplevelse. Det er sjovt at bygge sit eget deck, og at man på den måde selv kan form spillets gang.
Jeg kan godt lide, at vi skal samarbejde om at vinde spillet. Dette gør det nemmere at have børnene med, og det gør også, at der bliver mere snak om spillet, og om hvordan spillet vindes.
Første gang vi spillede Harry Potter: Hogwarts Battle havde jeg svært ved at abstrahere fra billederne på kortene. Jeg ville fx. næsten gøre alt for at få Hagrid i mit deck, selvom han måske ikke lige passede ind i den deck-type, som jeg var ved at opbygge. I anden gennemspilning var det nemmere for mig at abstrahere fra de forskellige allies. Derudover kunne det have været lækkert, at der var lavet specielle illustrationer til spillet i stedet for at bruge billeder fra filmene, så man fx. ikke spillede med 1. års Hermione i spil 3. Men det er nok mest en ‘nørde-ting’.”

Indlægget Anmeldelse: Harry Potter: Hogwarts Battle blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Anmeldelse: Raptor

Spilbaronen — Fri, 24 Apr 2020 11:00:48 +0000

Hvad er det?

Raptor er et asymmetrisk strategispil for to personer, hvor den ene styrer en kødædende dinosaurus og hendes unger, og den anden styrer de forskere, der vil indfange ungerne.

Reglerne er ikke særligt komplicerede, og under spillet er der intet tekst, der skal læses, så når man lærer at forstå billederne, kan alle være med.

Hvordan spilles spillet?

Hver spiller har ni kort med ni forskellige værdier påtrykt, der giver adgang til forskellige handlinger, når de spilles. Twistet kommer i, at begge spillere spiller et kort hver på samme tid, og den, der har den laveste værdi på kortet, får lov at spille det. Den anden får nogle action points, svarende til forskellen mellem de to korts værdier, som kan bruges på forskellige handlinger.
Nogle gange vil man helst spille kortet, og nogle gange vil man have så mange action points som muligt, så man skal hele tiden være opmærksom på, hvad ens modspiller kan finde på at spille.

Raptor-moren vinder ved enten at få tre af sine unger i sikkerhed eller ved at få ædt alle forskerne.
Forskerne vinder ved at indfange tre raptor-unger eller ved at skyde moren fem gange.

Raptoren er alene på brættet – hendes unger er ikke aggressive – men hun er hurtig og drabelig.
Forskerne bevæger sig langsomt, men der mange af dem, og de kan skyde på tværs af hele brættet eller starte ildebrande, der begrænser raptorens bevægelighed.

Rundt på brættet opstilles sten, der kan bruges som dække, mens man forsøger at sætte sine figurer i position.

Raptor indeholder:

Spillet spilles på 10 plader i to forskellige former, som kan opstilles på mange forskellige måder. På den ene side er de prydet med junglemotiv, og på den anden er det en ørken. Alt det gør spillepladen forskellig fra gang til gang, og dermed forlænges spillets levetid.

Figurerne er af plastic og står stabilt uden at vælte. Forskerne kommer i flere forskellige udgaver, så det bliver lidt mere levende.

Ild, patroner og sten er tykke papbrikker. Stenene skal samles af to skiver, og det ærgrer mig lidt. Min erfaring fortæller mig, at den slags er meget udsat for slitage og skader.

Kortene bliver håndteret meget, og jeg føler, det er nødvendigt at putte dem i nogle plastlommer, for at passe på dem.

En lækker detalje er, at der er lavet en lille ‘snydeseddel’ til hver spiller. Med den kan man holde styr på, hvilke effekter ens kort har, og hvad man kan gøre med action points. Der er plads til at opstille reddede eller tilfangetagede baby-raptors og et felt, der viser ammunition (for forskere) og skade (for raptoren).
Og så er der selvfølgelig en lille oversigt over modspillerens muligheder i en tur,

Hvordan er det?

Jeg er meget positivt overrasket over Raptor. Jeg havde ikke forventet meget af det, men det viste sig at have en dybde, der overraskede mig. Raptoren og forskerne virker meget lige, selv om de spiller på helt forskellige måder.

Med lidt hjælp lærte Den 8-årige raptor-kortenes betydning, og hun kunne spille et helt spil til ende uden hjælp.

Figurerne er fine, og pladen virker solid. Jeg kunne dog godt finde på at skifte sten-brikkerne ud med nogle mere holdbare træklodser.
Raptoren er tydeligvis baseret på Jurassic Parks udgave af en velociraptor. Hvor forkert den fremstilling end måtte være, er det stadig ikonisk, og det er et godt valg til et brætspil som dette.

Det er rart også at have et spil, der ikke vindes på optælling af point efter et fast antal runder men i stedet har et klart mål, der skal opnås for at få sejren i hus. Det er intenst, når man føler sig tæt på at vinde, men så rammes af et par dårlige runder, og spillet skifter fuldstændigt flow.

Alt i alt er det er rigtigt godt strategispil for to personer, som jeg helt sikkert vil tage frem igen og igen.

Baronessen siger:
“Raptor er et sjovt og hyggeligt lille strategispil. Selvom jeg normalt ikke er til strategispil, er dette forholdsvist simpelt og nemt at gå til, så alle kan være med. Yderligere kan fører-pladsen hurtigt skifte plads, hvilket giver spillet spænding og intensitet.
Spilpladen er delt i ti dele, som ikke sidder sammen men bare ligger op ad hinanden. Dette gør, at pladerne nemt glider fra hinanden, hvis man ikke spiller på et skridsikkert underlag, så jeg savner at pladerne kan sættes sammen fx som puslespilsbrikker.”

Den 8-årige siger:
“Jeg synes, det er sjovt at være dinosaurus, og så kan jeg også godt lide at spise menneskerne. Jeg kan også godt lide, når dinosaur-ungerne stikker af, så menneskerne ikke kan fange dem.
Jeg har kun prøvet at spille dinosaurus.”

Indlægget Anmeldelse: Raptor blev først udgivet på Spilbaronen.dk.