Santorini er et rigtigt hyggeligt brætspil, som vi tit tager frem, hvis vi ønsker et spil, der ikke tager lang tid. Der er nok strategisk tænkning til, at det ikke bliver kedeligt, selv om det er simpelt.

Alle elementerne er i høj kvalitet – bygningerne har fine detaljer, kortene er kraftige og flot illustrerede, spillepladen er tyk og holdbar –  og det er en fornøjelse at stable bygningsdelene oven på hinanden og se, hvordan øen udvikler sig.

Personligt bryder jeg mig ikke om gude-kortene – jeg foretrækker, at spillere i denne type brætspil har identiske rammer og forudsætninger.
For de, der dog holder af denne variant, er der nok guddomme til, at spillet vil holde sig friskt meget længe.

Det er et brætspil vi også kan spille med børnene. Den store spiller fint med, og den lille synes det er sjovt at lege med bygningsklodserne, imens vi andre spiller.

Jeg kan ikke tale godt nok om Santorini, og alle der holder af abstrakte spil burde eje et eksemplar!