Hvad er det?
Den græske ø Santorini danner rammen for dette abstrakt brætspil, hvor guderne dystes om, at få deres følgere til at nå til tops i de flotte bygninger, de selv bygger.
Spillets regler er simple nok til, at alle kan lære det og være klar til at spille på få minutter.
Spillet kan spilles af 2-4 personer.
Hvordan spilles spillet?
I Santorini dyster man om at få en af sine to arbejdere arbejdere rykket op på en bygning, der er tre klodser høj. I sin tur skal man først rykke en figur et felt og så bygge en bygningsklods på et tilstødende felt. Hvis man bygger på en bygning, der allerede har tre niveauer, bliver der placeret en blå kuppel på, og bygningen kan ikke længere bestiges af arbejdere.
Sådan bevæger turene sig på skift, indtil en spiller vinder. Det er utroligt simpelt og utroligt godt gjort.
Det er også muligt at hver spiller trækker et gude-kort, der giver en særlig variant i ens måde at spille på.
For eksempel giver Ares en spiller mulighed for rive bygninger ned og Medusa kan forvandle modstanderens arbejdere til sten.
Selve spillepladen, som består af 25 kvadritiske felter, skal placeres ovenpå en plastik-ramme, som skal agere øen Santorini. Det er en ligegyldig detalje, men det giver bare spillet et strejf af luksus.
Hvordan er det?
Santorini er et rigtigt hyggeligt brætspil, som vi tit tager frem, hvis vi ønsker et spil, der ikke tager lang tid. Der er nok strategisk tænkning til, at det ikke bliver kedeligt, selv om det er simpelt.
Alle elementerne er i høj kvalitet – bygningerne har fine detaljer, kortene er kraftige og flot illustrerede, spillepladen er tyk og holdbar – og det er en fornøjelse at stable bygningsdelene oven på hinanden og se, hvordan øen udvikler sig.
Personligt bryder jeg mig ikke om gude-kortene – jeg foretrækker, at spillere i denne type brætspil har identiske rammer og forudsætninger.
For de, der dog holder af denne variant, er der nok guddomme til, at spillet vil holde sig friskt meget længe.
Det er et brætspil vi også kan spille med børnene. Den store spiller fint med, og den lille synes det er sjovt at lege med bygningsklodserne, imens vi andre spiller.
Jeg kan ikke tale godt nok om Santorini, og alle der holder af abstrakte spil burde eje et eksemplar!
Baronessen siger:
“Santorini er et hyggeligt spil, hvor vi alle kan være med – store som små. Vi har faktisk også den lille med på 4 år, så spiller hun og jeg sammen og hjælpes ad. Super hyggeligt. Det tager ikke lang tid lige at spille en omgang, hvilket er rigtig fint i hverdagen, hvor tiden kan være knap til at spille de mere anvanceret spil. Dog er spillet meget strategisk, og det er ikke lige min stærke side, så jeg får ofte tæv af Baronen, men det handler jo ikke altid om at vinde 😉 “
Den 8-årige siger:
“Santorini er et godt spil. Jeg kan godt lide at bygge bygningerne og sætte blå kupler på, så de andre ikke kan vinde.”

Yo, needing to grab Betpkrdownload? The download process was super easy, no joke. Took like, two minutes. Here’s the link: betpkrdownload