Jeg spiller: Catan

Spilbaronen — Wed, 03 Feb 2021 09:50:44 +0000

Jeg vil gerne komme med en tilståelse. Jeg har aldrig før i mit liv spillet Catan – heller ikke da det hed Settlers fra Catan og bare blev kaldt Settlers. Det var nu ikke fordi, jeg ikke havde lyst til at spille det, for det jeg har tit haft. Jeg tror bare, at der altid har været et andet brætspil, der var mere interessant at få på bordet.

Nu skulle det altså ske. Baronessen havde spillet det for mange år siden, så hun fik ansvar for at sætte Den Ni-årige og mig selv ind i reglerne. Jeg studsede ved, at ressourcerne, man indsamler, var små kort i stedet for små farvede brikker af træ eller plastic, men da Baronessen forklarede, at man under spillet, kan stjæle hemmeligt fra hinanden, gav det alligevel ganske god mening.

Det tog lidt tid at sætte spillet op. Pladen består af mange dele, der skal opstilles efter en fast plan. Man kunne selvfølgelig bare smide dem op tilfældigt, men nu holdt vi os til manualen.

Vi fik vores byer og veje og begyndte at spille. Den Fem-årige fik lov til at håndtere uddelingen af ressource-kort under spillet og hygge sig med det. Vi andre satte vores byer op, som vi tænkte det var bedst. Selv prøvede jeg at lave en plan om at indsamle mange får og senere bytte dem til andre varer.

Som spillet skred frem, virkede min taktik skiftevis rigtig solid og rigtig dårlig. God når jeg over nogle runder fik en meget stor samling får på hånden. Dårlig når jeg manglede alt andet end får. Baronessen sad for det meste og godtede sig over, at hun hele tiden havde flere point end os andre.

Med Den Fem-årige som ‘bank’ bliver alle spil sat meget ned i tempo, og det var ingen undtagelse med Catan. Det er rigtig hyggeligt, at hun kan være med på sit niveau, når vi spiller, men det frustrerer Den Ni-årige, at spillet går langsomt, og så mister hun interessen. Især hvis hun ikke er ved at vinde.

Det er altid en balance, når begge børn skal være med til at spille et brætspil, og man ikke gider spille Ludo hele tiden…

Til sidst vandt Baronessen med 10 point mod mine 9 og Den Ni-åriges 6. Det betød naturligvis flere minutters hoveren og en lille dans på stolen, som vi pænt måtte finde os i.

Catan viste sig at være et rigtigt fint spil. Selv om det er meget baseret på held med terningeslag, har man alligevel mulighed for at påvirke det, så det ikke ender med at være et spil kun på held. Jeg spiller det gerne igen, hvis nogen foreslår det, og måske vil jeg selv foreslå det en dag.

Catan har mange udvidelser, men jeg synes ikke, det er nødvendigt med flere elementer. Hvis vi en gang bliver trætte af det, er det rart at vide, at der er rige muligheder for at friske spillet op.

Indlægget Jeg spiller: Catan blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Settlers Arkiv - Spilbaronen.dk

Jeg spiller: Catan