Jeg har et lidt ambivalent forhold til Mice and Mystics. På den ene side er jeg helt tosset med temaet. Små kriger-mus, der slås mod kakerlakker og rotter, udstyret med fingerbøl, tandstikkere og fiskekroge er fantastisk sjovt at forestille sig, og jeg er vild med det.

På den anden side lider spillet af noget, mange af den slags spil gør: At alting baserer sig på slag med terninger, kan gøre spillet til en frustrerende oplevelse. Man kan nemt risikere, at man fejler sit angreb eller andet, og dermed bruger sin tur på, at ingenting sker. Det er bare ikke sjovt, at hele ens tur bliver “spildt” på den måde.

Det kan også ske, at man er uheldig og fjenderne får for meget ost samlet ind for hurtigt, og man derfor taber spilet, uden at have meget indflydelse på det selv.

Det har altid været min holding, at brætspil først og fremmest skal være sjove, og i nogle situationer betyder det, at det er i orden ikke at følge regelbogen. Hvis man kan lave sine egne ændringer og særlige hus-regler, så spillet bliver bedre for en selv, skal man bare gøre det. Hvis man vil følge reglerne, som de står skrevet, og det er det bedste for en, så gør det endelig. Det vigtigste er, at man morer sig og har en god oplevelse med sit brætspil.

Jeg vil anbefale spillet for temaet og historien. Det fungerer rigtigt godt, og jeg er altid glad for at sætte mig og spille et kapitel. Fordi alle arbejder sammen om samme mål, er det nemt at indrage børnene, da man kan guide dem gennem deres ture – man skal dog være forberedt på at oversætte en masse tekst undervejs.