Anmeldelse: Star Wars: Rebellion

Spilbaronen — Tue, 04 May 2021 07:17:00 +0000

Glædelig Star Wars dag - May the 4th be with you

Hvad er Star Wars: Rebellion?

Star Wars: Rebillion foregår midt i den intergalaktiske borgerkrig mellem Det Galaktiske Imperium med Kejser Palpatine i spidsen og den lille men modige oprørsgruppe, der kæmper for frihed i galaksen.

To spillere tager hver deres side i konflikten.

Hvordan spilles Star Wars: Rebellion?

De to faktioner har hver deres mål og måde at spille på. Som oprøret skal man holde sig skjult, mens man saboterer Imperiet og forsøger at vende folkestemningen i galaksen. Imperiets mål er at finde og udrydde oprørsbasen ved hjælp af deres militære overmagt.

Hver side har en række helte og ledere, som styrer slagets gang. Alle troppemanøvrer, opgaver og slag styres af en leder, som har sine egne særlige egenskaber.

Kampe udspilles både i rummet og på jorden og er terningestyret. Det tilføjer spillet et element af held, men en Dødsstjerne eller to kan nu nok hive en sejr hjem alligevel.

Star Wars: Rebellion indeholder:

Star Wars: Rebellion er proppet med små figurer. Der er alt fra Stormtroopers til X-Wings. AT-STs til Dødsstjerner. De er solidt udført og ser godt ud på spillepladen.

Oprørets og Imperiets helte vises ved kraftige papskiver på en plastikfod, da der skal kunne læses en del information på dem. Motiverne er flotte, og heltenes styrker og egenskaber giver god tematisk mening.

For at få plads til alle de dejlige figurer fylder spillepladen det meste af et spisebord. Det består af to dele, som skal lægges op ad hinanden, men som desværre ikke sidder sammen, så det kan risikere at rykke sig lidt under spillet.

Hvordan er Star Wars: Rebellion?

Jeg er pjattet med Star Wars: Rebellion. Her kan man virkelig tale om et tema, der giver mening. Som oprøret mærker man virkelig presset fra en langt stærkere modstander, og som Imperiet kan man i den grad blive frustreret over, hvor meget ballade en lille flok håbefulde idealister kan skabe. Og hvor fanden er den hemmelige base nu flyttet hen?!

Oprøret er i min mening en smule sjovere at spille, man der er ikke mange ting der føles bedre end, når man spiller som Imperiet, at tilfangetage Luke Skywalker og vende ham til Den Mørke Side.

Hvis man kan lide store, asymmetriske spil (og Star Wars), er det værd at give Star Wars: Rebellion en chance. Man skal dog være indstillet på at afsætte hele sin aften til det, da et spil gerne tager tre til fire timer.

"This station is now the ultimate power in the universe! I suggest we use it."

Admiral Motti

Indlægget Anmeldelse: Star Wars: Rebellion blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Anmeldelse: Raptor

Spilbaronen — Fri, 24 Apr 2020 11:00:48 +0000

Hvad er det?

Raptor er et asymmetrisk strategispil for to personer, hvor den ene styrer en kødædende dinosaurus og hendes unger, og den anden styrer de forskere, der vil indfange ungerne.

Reglerne er ikke særligt komplicerede, og under spillet er der intet tekst, der skal læses, så når man lærer at forstå billederne, kan alle være med.

Hvordan spilles spillet?

Hver spiller har ni kort med ni forskellige værdier påtrykt, der giver adgang til forskellige handlinger, når de spilles. Twistet kommer i, at begge spillere spiller et kort hver på samme tid, og den, der har den laveste værdi på kortet, får lov at spille det. Den anden får nogle action points, svarende til forskellen mellem de to korts værdier, som kan bruges på forskellige handlinger.
Nogle gange vil man helst spille kortet, og nogle gange vil man have så mange action points som muligt, så man skal hele tiden være opmærksom på, hvad ens modspiller kan finde på at spille.

Raptor-moren vinder ved enten at få tre af sine unger i sikkerhed eller ved at få ædt alle forskerne.
Forskerne vinder ved at indfange tre raptor-unger eller ved at skyde moren fem gange.

Raptoren er alene på brættet – hendes unger er ikke aggressive – men hun er hurtig og drabelig.
Forskerne bevæger sig langsomt, men der mange af dem, og de kan skyde på tværs af hele brættet eller starte ildebrande, der begrænser raptorens bevægelighed.

Rundt på brættet opstilles sten, der kan bruges som dække, mens man forsøger at sætte sine figurer i position.

Raptor indeholder:

Spillet spilles på 10 plader i to forskellige former, som kan opstilles på mange forskellige måder. På den ene side er de prydet med junglemotiv, og på den anden er det en ørken. Alt det gør spillepladen forskellig fra gang til gang, og dermed forlænges spillets levetid.

Figurerne er af plastic og står stabilt uden at vælte. Forskerne kommer i flere forskellige udgaver, så det bliver lidt mere levende.

Ild, patroner og sten er tykke papbrikker. Stenene skal samles af to skiver, og det ærgrer mig lidt. Min erfaring fortæller mig, at den slags er meget udsat for slitage og skader.

Kortene bliver håndteret meget, og jeg føler, det er nødvendigt at putte dem i nogle plastlommer, for at passe på dem.

En lækker detalje er, at der er lavet en lille ‘snydeseddel’ til hver spiller. Med den kan man holde styr på, hvilke effekter ens kort har, og hvad man kan gøre med action points. Der er plads til at opstille reddede eller tilfangetagede baby-raptors og et felt, der viser ammunition (for forskere) og skade (for raptoren).
Og så er der selvfølgelig en lille oversigt over modspillerens muligheder i en tur,

Hvordan er det?

Jeg er meget positivt overrasket over Raptor. Jeg havde ikke forventet meget af det, men det viste sig at have en dybde, der overraskede mig. Raptoren og forskerne virker meget lige, selv om de spiller på helt forskellige måder.

Med lidt hjælp lærte Den 8-årige raptor-kortenes betydning, og hun kunne spille et helt spil til ende uden hjælp.

Figurerne er fine, og pladen virker solid. Jeg kunne dog godt finde på at skifte sten-brikkerne ud med nogle mere holdbare træklodser.
Raptoren er tydeligvis baseret på Jurassic Parks udgave af en velociraptor. Hvor forkert den fremstilling end måtte være, er det stadig ikonisk, og det er et godt valg til et brætspil som dette.

Det er rart også at have et spil, der ikke vindes på optælling af point efter et fast antal runder men i stedet har et klart mål, der skal opnås for at få sejren i hus. Det er intenst, når man føler sig tæt på at vinde, men så rammes af et par dårlige runder, og spillet skifter fuldstændigt flow.

Alt i alt er det er rigtigt godt strategispil for to personer, som jeg helt sikkert vil tage frem igen og igen.

Baronessen siger:
“Raptor er et sjovt og hyggeligt lille strategispil. Selvom jeg normalt ikke er til strategispil, er dette forholdsvist simpelt og nemt at gå til, så alle kan være med. Yderligere kan fører-pladsen hurtigt skifte plads, hvilket giver spillet spænding og intensitet.
Spilpladen er delt i ti dele, som ikke sidder sammen men bare ligger op ad hinanden. Dette gør, at pladerne nemt glider fra hinanden, hvis man ikke spiller på et skridsikkert underlag, så jeg savner at pladerne kan sættes sammen fx som puslespilsbrikker.”

Den 8-årige siger:
“Jeg synes, det er sjovt at være dinosaurus, og så kan jeg også godt lide at spise menneskerne. Jeg kan også godt lide, når dinosaur-ungerne stikker af, så menneskerne ikke kan fange dem.
Jeg har kun prøvet at spille dinosaurus.”

Indlægget Anmeldelse: Raptor blev først udgivet på Spilbaronen.dk.

Asymmetrisk Arkiv - Spilbaronen.dk